Ofte stillede spørgsmål

Ja. Begge parter har ubetinget ret til en islamisk skilsmisse uden den andens samtykke.
Koranen siger, at det ikke er tilladt at holde en kvinde i et islamisk ægteskab imod hendes vilje; Sura 2, vers 231. Sura al-Baqara
”Når I har skilt Jer fra kvinderne, så skal I lade dem gå med ret og rimelighed. I må ikke holde på dem for at gøre fortræd, så at I begår en overtrædelse. Frygt Allah. I skal vide at Allah ved alt.”

Ja. Begge parter har ubetinget ret til at begære skilsmisse uanset enighed om beslutningen. Begge parter har ret til at begære skilsmisse uden en forsoningsproces.

Ja. Alle voksne mennesker har ubetinget ret til at begære skilsmisse – også uden forældres accept.

Ja. Begge parter har ubetinget ret til at blive islamisk viet igen efter en skilsmisse. Koranen siger, at en kvinde skal vente tre måneder, før hun kan indtræde i et nyt ægteskab; Sura 2, vers 232. Sura al-Baqara.

“Når I har skilt Jer fra kvinderne, og de har nået afslutningen på deres ventetid (tre menstruationsperioder), så må I ikke forhindre dem i at gifte sig med deres mænd igen, hvis de kan komme overens med ret og rimelighed.”

Du kan blandt andet få en islamisk skilsmisse i Mariam Moskéen og Dansk Islamisk Center. Flere moskéer i Danmark giver ikke kvinder islamisk skilsmisse uden mandens samtykke eller forudgående forsoningsproces. Dette er i direkte strid med Koranens lære om at kvinder på lige fod med mænd har ret til en islamisk skilsmisse.

Det er vigtigt, at du sikrer dig dine rettigheder i din islamiske ægteskabskontrakt. Det er din ret som kvinde, at du er ligestillet med din ægtemand. I din ægteskabskontrakt skal du sikre dig at;

• Begge parter har ubetinget ret til at begære skilsmisse uanset enighed om beslutningen.
• Forud for indgåelsen af nærværende ægteskabskontrakt skal I have indgået et ægteskab i henhold til dansk lov.

• Skilsmisse i Familieretshuset medfører øjeblikkelig islamisk skilsmisse. Forældremyndighed afgøres ved dansk lov.

Nej. Majoriteten af danske moskéer laver ikke en kobling mellem en dansk skilsmisse og en islamisk skilsmisse. Der findes moskémiljøer, der laver koblingen, blandt andet Mariam Moskéen og Dansk Islamisk Center. Det er vigtigt, at du som kvinde eksplicit beder om at få retten til skilsmisse indskrevet i din ægteskabskontrakt. Medmindre kontrakten tydeligt foreskriver, at en dansk juridisk skilsmisse automatisk medfører en islamisk skilsmisse.

Nej. Et islamisk ægteskab har ingen juridisk gyldighed i Danmark. For mange muslimer har den islamiske vielse og skilsmisse en kulturel, psykologisk, praktisk, religiøs og spirituel betydning for parret. Dem som vælger denne islamiske vielse som et supplement til den danske vielse eller som en vielse der står alene uden den borgerlige vielse.

Religiøse vielser og skilsmisser er for mange en del af traditionen uagtet om man er religiøs eller ej. Således sameksisterer islamisk vejledning vedr. ægteskab og skilsmisse sideløbende med dansk lovgivning. For mange muslimer er sammenkoblingen mellem dansk lovgivning og islamisk praksis en måde hvorpå der skabes en balance mellem det at være muslim i en sekulær dansk virkelighed. Disse vælger derfor at blive gift både efter islamisk vejledning og efter dansk lov.
Nogle muslimer vælger kun at gifte sig efter islamisk vejledning uden en borgerlig dansk vielse. Det kan medføre alvorlige konsekvenser for kvinden i form af fastlåshed og undertrykkelse i en parallelvirkelighed hun ikke kan undslippe, idet hun ingen juridiske rettigheder har i denne parallelvirkelighed.

Nej. En islamisk skilsmisse har ingen juridisk gyldighed i Danmark. For mange muslimer har den islamiske skilsmisse dog en kulturel, psykologisk, praktisk, religiøs og spirituel betydning.

Ja. Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold kan tilbyde advokatbistand. Som offer for psykisk eller fysisk vold har man efter retsplejelovens § 741a adgang til at få beskikket en bistandsadvokat. Udgifter til en bistandsadvokat afholdes af staten. Det er således gratis for offeret, for den forurettede, at modtage denne støtte.
Bistandsadvokatens vigtigste rolle er at støtte, rådgive og vejlede offeret gennem hele sagens forløb, blandt andet under efterforskningen og senere under sagens behandling i retten.

Den socialfaglige definition af psykisk vold er; 

Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse. 

Psykisk vold er et universelt fænomen der kan forekomme inden for alle miljøer, kulturer og religioner.

Eksempler på psykisk vold kan være;

• Ekspressiv eller verbal aggression (for eksempel ved at bruge øgenavne, ydmyge og degradere offeret)

• Kontrollerende adfærd og herskerteknikker (for eksempel ved at begrænse adgangen til bevægelsesfrihed, kontakt til venner og familie, overdreven overvågning og nægte adgang til penge)

• Udnyttelse af offerets sårbarhed, for eksempel immigrationsstatus

• Gaslighting – at præsentere offeret for usande informationer med en hensigt om at få dem til at betvivle deres egen hukommelse og forståelse af virkeligheden.

• Crazy-making – at manipulere med offerets virkelighedsforståelse og vende op og ned på virkeligheden.

Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan eksempelvis være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form af fx manglende frihed og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter.

Religiøs kontrol defineres ved at udøver bruger religionen som et våben til at kontrollere sit offer. Eksempler på religiøs kontrol er patriarkalske praksisser der nægter muslimske kvinder retten til at gifte sig uden for islam. Herved forhindres kvinder i at vælge deres kærlighedspartner, hvis denne har en ikke-muslimsk baggrund. Hendes mulighed for at leve et frit liv begrænses. Her misbruges religionen til at fastholde kvinden i et voldeligt ægteskab med henvisning til at kvinden ikke kan skilles uden mandens samtykke idet han har det sidste ord. En patriarkalsk og kvindeundertrykkende fortolkning af religionen fastholder at manden står over kvinden, at manden har det sidste ord og en kvinde ikke kan træffe en beslutning uden mandens accept.

Negativ social kontrol og religiøs kontrol er et universelt fænomen der kan forekomme inden for alle miljøer, kulturer og religioner.

Ja. Psykisk vold er strafbart i Danmark efter straffeloven §243. Psykisk vold kan straffes med bøde eller fængsel op til 3 år.

Exitcirklen er Danmarks første samtalegrupper for kvinder, der er eller har været udsat for psykisk vold og negativ social kontrol. Samtalegruppen har til formål at tilbyde forebyggende og genopbyggende samtalegrupper rettet mod psykiske voldsofre. Vi deler livshistorier, erfaringer og håb, for derigennem at genfinde styrken og modet til at bryde med den psykiske vold og negative sociale kontrol. Exitcirklens samtalegrupper er selvhjælpsgrupper, der tilbyder 10 kognitive trin ud af psykisk vold. Alle samtalegrupper kører strukturerede ugentlige 13-ugers forløb og faciliteres af psykologer og psykoterapeuter samt erfaringspersoner, som selv har oplevet psykisk vold. Samtalegrupperne foregår i lukkede grupper og består af 10 deltagere. Alle er omfattet af tavshedspligt.

Der er altid hjælp at hente. Du kan få hjælp hos det danske politi og en række organisationer, der hjælper kvinder;

Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold
Indsats ”Til døden os skiller”
exitcirklen.dk
+ 45 93 83 39 48

Danner
danner.dk
+ 45 33 33 00 37

Lev uden Vold
levudenvold.dk
+45 1888

RED Safe House
red-center.dk
+ 45 70 27 76 66

Der er altid hjælp at hente. Flere organisationer driver en række krisecentre i Danmark. Du kan få mere information hos www.levudenvold.dk eller på Lev Uden Volds nationale hotline der har telefonnummeret +45 1888.

Der er altid hjælp at hente. Du kan få økonomisk rådgivning hos organisationen Kvindeøkonomien, www.kvindeokonomien.dk

Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie – også på tværs af landegrænser. Familiens ære skal således opretholdes både over for den etniske gruppe lokalt og transnationalt. For eksempel kan et fjernt, men indflydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sit liv i Danmark. Ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmiljøet, har betydning for familiens ære.

Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien for eksempel kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde.

Æresrelateret vold udøves ofte af den unges familie og omgangskreds, og det kan derfor være langt sværere for offeret at bryde ud af volden og søge hjælp. Dette er pga. at hun/han kan blive udsat for trusler og vold både fra medlemmer fra familien og omgangskredsen. (Kilde: UIM)

Nej. I Danmark er udgangspunktet, at forældre har fælles forældremyndighed ved en juridisk dansk skilsmisse. Kan der ikke opnås enighed mellem begge parter, træffer Statsforvaltningen afgørelse om, hvem der skal have forældremyndighed over fælles børn. Nogle kvinder udsættes for trusler om at børnene overgår til manden, hvis hun kræver skilsmisse. Trusler som disse er psykisk vold og kriminelt i Danmark.